En flok velmenende flygtningeadvokater har nu bedt en delegation fra EU om at komme på besøg i de danske asylcentre om undersøge, om forholdene lever op til konventionerne. Af flere årsager tager jeg mig til hovedet.
For det første - hvad har EU egentlig med dansk flygtningepolitik at gøre? Hele ideen med retsforbeholdet er, at Danmark skal kunne føre sin egen politik på dette område - og at EU for een gangs skyld skal blande sig udenom.
For det andet er Danmark ikke forpligtet over for EU på dette punkt. Vi har indgået aftaler med Europarådet og med FN, men da ikke med EU. Så hvis nogen skulle komme og kontrollere noget som helst, burde det vel snarere være folk fra de andre organer. Det sker faktisk også med jævn mellemrum - og aldrig har de fundet noget i strid med menneskerettighederne.
Og endelig for det tredje må man jo stille det stille spørgsmål, hvad det præcis er, der skulle være problemet i vore lejre, som åbenbart er så gode, at folk, der egentlig skulle rejse hjem, hellere vil leve der, end gøre, hvad et normalt retssamfund beder dem om.
Hele debatten om de afviste irakiske asylansøgere er besynderlig. Enten tror man på lighed for loven eller også gør man ikke - sådan må det være. Og når det kommer til irakerne, er sagen den, at en stor gruppe er afvist. Vi kan mene, det er synd for dem, vi kan mene, at de er nogle stakler, som vi skal hjælpe - men så må det i sagens natur ske på anden vis. Folk, der er afvist, kan ikke som et ekstraordinært udslag af tossegodhed, så alligevel få det, de er blevet afvist adgang til. For så bryder selve grundidéen i systemet sammen - nemlig at de, der er forfulgt, skal have asyl.
Eller skal vi da også til at tildele folkepension til folk, der ikke er 65 år? Jeg mener - hvis folk nu bare nægter at acceptere 65 års-kriteriet. Eller hvad med SU til folk, der ikke studerer? Det er jo logikken, hvis alle skal have ret til alt, uanset om de opfylder betingelserne eller ej. Een ting er, at vi skal trættes med venstrefløjens totale forvirring i disse sager. Men kunne vi ikke godt være forskånt for, at nu også EU skal blande sig….?
Morten Messerschmidt.

jeg er glad for at jeg stemte på dig. det gjorde jeg egentlig mest pga nazi sangene, men jeg kan se du gør det godt i det hele taget.
jeg kan godt lide at du er sådan en regelret person der forholder sig til fakta istedet for en masse føleri og sladder, som man ellers ser så mange politikere ligge under for.
var ellers en trofast konservativ vælger. men du er mere konservativ end de konservative.
Det er godt, at du tilkendegiver overfor den Europæiske Union, at Danmark er et suverænt land, som fører en selvstændig flygtningepolitik. En Flygtninge og udlændingepolitik som jeg for resten synes, er mere effektiv end den med den forrige regering. Den nuværende flygtningepolitik bryder på ingen måder Geneve konventionen, som nogle kritikere ellers påstår.
Selvfølgelig hjælper Danmark stadigvæk folk i nød - selv med stramninger i reglerne. At nogen asylansøger bliver afvist, er der selvfølgelig også en god begrundelse for. Enten er der fred i landet eller personen ikke opfylder betingelserne som flygtning.
Hej Morten.
Ja, hvad skal EU i vore asylcentre.. ??
Jeg kunne forestille mig, at de ville sikre sig, at deres projekt “Eurabia” ikke lider skade og derfor kritiserer Danmark på dette område.
Når det er sagt, burde man måske kigge lidt på, hvem det i grunden er, der er forfulgt i Irak. Jøderne bliver chikaneret og ligeså gør de kristne. De skjuler deres religiøse tilhørsforhold for at undgå forfølgelse. Så hvis vi endelig skulle tage imod flygtninge fra Irak, ville det efter min mening være mere sigende at tage imod kristne og jøder fra Irak. Kan vi ikke det, må vi først sikre os, at de ikke bliver forfulgt i de områder af Irak, de kommer fra.
Vi burde have lov til at sortere i flygtninge, så vi kun tager dem, vi ved er lette at integrere.
Men skulle nogen af dem, der kommer til Danmark, forbryde sig mod dansk lov, så er der ingen pardon, flygtning eller ej. Det skal resultere i en udvisning inden 24 timer.
Det leder mig til et spørgsmål til dig, Morten. Det drejer sig om tunesersagen. Hvorfor hænger man sig i, om pågældende udviste tuneser er forfulgt i sit hjemland. Han behøver da ikke tage til sit hjemland, når han udvises. Det skulle stå ham frit for at vælge et af de mange islamiske lande, der deler hans synspunkter og er i tråd med hans tankegods.
Så længe han rejser ud af Danmark og helst Europa, så er jeg tilfreds.
Hvorfor ikke ændre loven til bare at hedde udvisning af Danmark istedet for hjemsendelse? Så er man nemlig fri for at tage stilling til, om han skulle risikere galgen, tortur eller anden umenneskelig behandling, når han sætter foden på jorden efter en længere flyvetur fra Kastrup.
Borset fra det, for ikke at skabe nogen misforståelser.. Er man nægtet asyl i Danmark een gang, så må man respektere afgørelsen.
Mvh. Pinstripe..
PS. Du fik også min stemme ved sidste valg.