De kunstneriske ånder flyver for tiden lavt over landet. En ny film, der simulerer mordet på vor statsminister, tvinger os til nye ekstremer af kunstneriske frihed. Og selvom vi har ytrings- og kunstnerfrihed, må man spørge sig selv, om ikke det i virkeligheden er en degradering af disse frihedsgrader, når man nedlader sig til noget så gennemidiotisk som en pseudo-dokumentar, der illuderer, at Anders Fogh Rasmussen bliver dræbt. Man må spørge, om denne perverse form for kunst ikke i virkeligheden burde være strafbar. Kan man virkelig tillade sig at fremstille kunst, der insinuerer en statsministers bortgang? Der skal ikke mange tosser i diverse ekstremistmiljøer til at se det som en opfordring.
Naturligvis skal selv de mest forskruede kunstnere have mulighed for at fremture – sådan er ytringsfriheden. Til gengæld vil jeg også bruge min: Morten Hartz Kapler har med sin film degraderet den kunstneriske udtryksform, og enhver anstændighed burde byde, at de danske biografer vendte dette misfoster af en film ryggen. Det er ikke kunst. Det er ulækkert.
